Vinderslev

– Landsbyliv med perfekte rammer til børnefamilien

Vinderslev med ca. 500 indbyggere en lille landsby mellem Silkeborg og Viborg. Men selvom landsbyen er lille i størrelse er den til gengæld stor i sammenhold og faciliteter. Byen har børnehave og skole som går fra 0.- 6. klasse. 

 

I Vinderslev får man noget for pengene, når man køber hus. Her får man virkelig mulighed for at boltre sig på pladsen og skabe en drømmeramme for familielivet.

Børnehave på bondegården

Børnene i Vinderslev er blandt de heldigste børnehavebørn. Børnehaven, Vinderslev Børnegård, er indrettet på en tidligere bondegård i udkanten af byen. Her kan børnene lege i unikke omgivelser på det store udeareal, som indbyder til læring, bevægelse og leg. Børnene hygger med høns, kaniner, planter i køkkenhaven eller samles på boldbanen eller omkring bålet.

Skole hvor alle kender alle

Skolen i Vinderslev er en del af Trekløverskolen med klasser fra 0. – 6. Skolen blev udvidet i 2002 og har i dag nogle fantastiske faciliteter med bl.a. lege- og aktivitetsområder og sportsplads. Og med naturen lige uden for skolelågen, er der let adgang til læring og ture i det fri. 

Hinge søbad

En sommerdag i Vinderslev går ofte med en cykeltur til Søbadet i Hinge. Søen har et areal på ca. 1 km. og er forholdsvis lavvandet med største dybde på 2,6 meter. Den offentlige badestrand (Hinge søbad) er der badebro, sandstrand, toiletfaciliteter, borde-bænkesæt samt et madpakkehus og bål- / grillsted.

 

En fin cykeltur går rundt om Hinge Sø gennem et småkuperet landskab ad fredelige småveje. Turen er 13,5 km og kan nyes inden et dyp i søen.

Vinderslev

Indbyggere
Afstande

Institutioner børn

Børnepasning
Skole

“Som tilflytter er jeg overrasket over, hvor mange unge børnefamilier, der bor her.”

Camilla

“Vi var ved at vokse ud
af vores lejlighed i Aarhus … Her er der plads på den gode måde.”

Maria Louise

“Vi har natur meget tæt på. Så den daglige løbe- eller cykeltur kan foregå i flotte omgivelser, uden at man skal transportere sig igennem det ene og det andet lyskryds.”

Steffen

Scroll to Top

Få tips og opdateringer fra Silkeborg Kalder​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag dem direkte i din indbakke!​

Få tips og opdateringer fra Silkeborg Kalder​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag dem direkte i din indbakke!​