Annika og Martin
Gilmore Girls i Linå
For tilflytter Annika Block Yde er landsbyen Linå det ideelle sted at udleve drømmen om den lille by, hvor alle kender alle, og hvor trygheden findes i nærheden.
Hanen galer, mens Annika Block Yde viser rundt på grunden i Linå. I baggrunden, på marken, går den sort-hvide tyr Prop og gumler, og det er præcis så idyllisk, som det lyder, på denne dag, hvor solen ovenikøbet stråler udover det hele.
På tredje år bor Annika, 40 år, sammen med sin mand Martin, 39 år, i en sammenbragt familie bestående af Martins to børn, Victor og Liva på ni og ti år og deres fælles datter, Naja, på tre. Efter fem år i Aarhus, ledte de efter et lille lokalsamfund med nærvær og natur.
En naturlig hjælpsomhed
”Det var noget af det, vi håbede på, da vi flyttede hertil. At der er den der naturlige hjælpsomhed. Og det er der virkelig. Fx kan vi spørge naboerne, om de gider at tage Naja med hjem, fordi vi har en lang dag eller omvendt. Eller de hjælper med vores hund. Hele ens logistik går op, fordi vi hjælper hinanden, når det er træls. Det får man ikke i Aarhus på samme måde. Der er bare en naturlig tillid til hinanden her.”
Første gang hun og manden kørte ind i Linå, var det børnehuset, de først øjnede. Det gav en ro, for Annika ville gerne have, at hendes datter kunne gå i noget lokalt. Og så lagde hun mærke til, at der var få huse, men masser af natur. Lige uden for døren. Og de mennesker, de mødte, vinkede.
Byens personlighed
”Der faldt en ro på mig med det samme. Mange af de andre huse, vi har kigget på, har været i villakvarterer med store grunde, hvor man tænker over hvem man skal forholde sig til, og hvem er naboen her. Det stresselement forsvandt helt. Der kom sådan en ro, for det er det, Linå er,” fortæller Annika om første gang hun så landsbyen med godt 500 indbyggere, der ligger 10 kilometer fra Silkeborg midtby.
Om at vælge Linå
Valget af Linå var det ideelle kompromis for parret. Hvor Annika er bymenneske, kunne hendes mand bo et sted uden naboer i miles omkreds.
”Jeg er mere social anlagt, og har brug for, at jeg ser nogle mennesker, når jeg for eksempel går en tur med hunden. Og så fandt vi det her hus. Han fik en følelse af, at vi flyttede på landet, og jeg fik en følelse af, at vi flyttede tæt nok på nogle mennesker, og stadig havde vores private space.”
De vidste, at de ikke ville ind til Silkeborg by.
”Vi ville gerne naturen. Og der synes vi egentlig, at Linå havde rigtig meget af det. Det var et lille lokalsamfund, hvor man kommer hinanden ved, hvis man har lyst. Man kan også lade være, hvis man ikke har. Og der var natur rundt om os hele vejen. Det, vi i første omgang faldt for, var, at det ikke er et nybyggerkvarter, hvor alle har den samme hæk. Det er så dejligt for dem, der synes, det er skønt, men vi ville gerne sætte vores eget præg, og så bare have det lidt vildt rundt om.”
Drømmen om en skole
At overtage et gammelt hus kræver en del arbejde, og det er ikke fordi Annika mangler projekter. I april 2024 kom Annika med i Linå Friskoles Støtteforening, en forening, der arbejder på at få en skole tilbage til den lille by. De fem medlemmer af bestyrelsen skal selv ud at finde penge og egnede bygninger. Det næste bliver at få skolens profil på plads. Tanken er at det skal være en udelivsprofil med køkkenhaver, bålplads og udeundervisning, og de håber at kunne starte med indskolingsbørn næste år.
Hvor får du energien fra til at kaste dig ind i det?
”Jeg tror bare, jeg finder en motivation i, at jeg gerne vil give min datter noget af det, jeg selv er vokset op med. Og så er jeg bare en, der trives bedst i, at jeg har gang i nogle projekter og have den der, ”vi gjorde det”. Det har egentlig drevet mig hele mit liv. Det er så fedt at nå i mål, så nu gør vi det ordentligt. Og hvis ikke vi når i mål, så ved jeg i hvert fald, at vi har gjort, hvad vi kunne. Så jeg tror, det er der motivationen og energien kommer fra. Min datter skal have de bedste vilkår til at nyde byen”, siger Annika Block Yde, der som gammel volleyballspiller også overvejer at stable volleyball for børn på benene.
Synlig i Linå
Og selv hvis det skulle glippe på målstregen, så har Annika fået en masse ud af arbejdet.
”Det har givet mig den udfordring, at de fleste ved, hvem jeg er, og jeg er omvendt rigtig dårlig til at huske navne. Når jeg går tur med vores hund, så ved jeg, hvad hundene hedder, men jeg aner ikke, hvad menneskerne hedder”, siger hun med et kæmpe grin, og tilføjer:
”Det har givet mig rigtig meget. Når vi har holdt et møde, så kommer folk og siger, at det er fedt, at der er nogle kræfter. Det sammenhold, som små byer har, mærker man, når man
bliver involveret, for alle ved, hvem man er, man er synlig til pinsefester og så videre. Og det synes jeg faktisk har givet mig sådan en, det er meget rart, at man lige stopper og snakker lidt med nogle folk, og man kan mærke interessen for det, man laver.”
Trygheden i det nære
Linå har en del børnefamilier, der som Annika lokkes af natur, lokalsamfund og kort afstand til Aarhus.
”Vi er omgivet af børnefamilier, der også er tilflyttere og har jævnaldrende børn. Vi synes, det er hyggeligt, når naboens datter har fundet ud af, at hun bliver fem et halvt og rigtig gerne vil invitere til popcorn og saftevand. Så jeg synes, vi bor i den del af byen, hvor man oplever nærvær. Specielt på mine børns vegne, fordi det giver dem en tryghed at være i en by, hvor jeg ved, at hvis hun pludselig gik alene udenfor, så ville folk skrive, fordi de ved, hvor hun hører til. Det er en kæmpe tryghed i, at vi kender hinanden. Det, tror jeg, kendetegner Linå, at man vil hinanden og kender hinanden, men du kan også få privatliv, hvis du vil.”
Det gode børneliv
Interviewet fortsætter udenfor, hvor Annika fortæller, at hun drømmer om at få heste en dag. Og et orangeri. Og minigrise. Projekterne er lige så mange, som der er sprøde æbler på træerne bag Annika. For hende handler det indtil videre om det gode liv, og så må tingene ske hen ad vejen.
Det gode børneliv udleves i al fald bag huset, hvor en form for træ-legeborg fylder det meste. Den gamle ejer havde brugt strukturen til køer og grise, og Annika fortæller, at hun mest havde lyst til at rive det ned. Men så inviterede hendes mand nogle venner over en weekend, og så omdannede de det til et kæmpe legeområde for børnene. Her kan de lege med sand, legekøkken, plaske med mudder, rutsje gennem et kæmpe rør, kravle og gynge.
Labradoren Koda lunter nysgerrigt efter, mens Annika forklarer om familiens udehøns og kaninerne, der boltrer sig i en nedlagt hesteboks. En livsstil, der kun kan fungere på grund af det gode sammenhold. ”Når vi skal noget, så giver naboerne hønsene vand og nusser med kaninerne. Jeg nyder virkelig det sociale og personlige her rigtig meget.”
Fakta om Annika
Annika Block Yde, 40 år. Gift med Martin, 39 år. Familien har tre børn – en dreng og pige fra Martins tidligere forhold og en fælles datter.
Annika er vokset op i Visby i Sønderjylland, og har boet i Tønder, en del år i Randers, et år i Barcelona og fem år i Aarhus. Hun har en bachelorgrad i turisme og management. I dag er Annika teamleder i Vestas.
(Portrættet er fra september 2025)
Linå
- Hvor skov og eng møder et levende fællesskab
- Silkeborg > 11 km
- Aarhus > 34 km
- Horsens > 39 km
- Børnehave
- Idrætshal
- Nem adgang til motorvej
