"Her var nogle rammer, der kunne passe ind i det arbejdsliv, jeg gik og drømte om"
Pernille Burø
”Jeg har skullet lære det med gæstfriheden”
Fra en lille by uden for Holbæk, over Spanien til København og nu landsbyen Mausing – midt mellem Kjellerup og Silkeborg.
Kærligheden trak hende til Jylland og tilflytter Pernille Burø er landet godt med både kæreste og egen virksomhed.
”Det har hele tiden ligget i kortene, at det var mig, der skulle flytte, for han skulle i hvert fald ikke til København. Det var stensikkert. Eller Aarhus for den sags skyld. Han er ikke et bymenneske,” fortæller 42-årige Pernille Burø på den anden side af bordet med et grin.
Vi sidder i stuen på den nedlagte landejendom, hvor hun bor sammen med kæresten Carsten, 52, og deres tre sammenbragte børn på 16, 18 og 21. På vej herhen kører man forbi en række af huse og ”Æ bydam”, som et træskilt annoncerer. Gadekæret fungerer som mødested for landsbyens godt 40 husstande, og det samme er forsamlingshuset mellem Mausing og Pederstrup.
Rykket hele sit liv til Jylland
Ifølge Pernille er Mausing en landsby med et godt sammenhold. Sådan en med både tøseaftener, gløgghygge, vintersuppe, petanqueturnering, juletræstænding, sommerfest og meget andet. En lille by hvor folk vil hinanden og passer på de nye, der flytter til. Også dem fra København.
”Jeg synes, jeg er blevet taget rigtig godt imod. Da jeg mødte Carsten, var første gang i mit liv, at jeg mødte den der Jylland-København-polarisering. Så der var mange jokes omkring ”københavneren”. Når jeg mødte nye herovre, spurgte de hvor i København, jeg boede. Når jeg så sagde, at jeg boede i udkants-Valby, så sænkede de lige skuldrene lidt. ”Nå, så ikke inden for det farlige Nørrebro”, sagde de. Generelt synes jeg, at folk har taget virkelig godt imod mig og har været nysgerrige og åbne,” fortæller hun med et smil og tilføjer:
”Folk her er meget varme og favnende og enormt opmærksomme. Den dag vi kom med flyttebilen, stod der en buket blomster fra naboens have med et lille kort, hvor der bare stod, ’Velkommen til’. Det betyder meget, at der er nogen, der ser, at man har rykket hele sit liv.”
Pernille havde aldrig regnet med at ende i Jylland, og da hun flyttede hertil havde hun blot været på fastlandet fem-seks gange i sit liv. Men efter mødet med Carsten på Samsø Festival tilbage i 2017 og flere år som weekendkærester, var der ikke noget at gøre.
”Jeg havde været herovre i nogle længere perioder under coronapandemien, så det begyndte at dufte spændende af hverdag og havregrød i vores parforhold, så det var forskellige ting, som gjorde, at det gav mening at rive teltpælene op og flytte herover,” forklarer hun.
Et bedre arbejdsliv
På det tidspunkt arbejdede hun i et kulturhus på Frederiksberg, men som det energiske og engagerede menneske hun er, havde hun i hverdagens hvirvel opdaget behovet for at omlægge sit arbejdsliv, så det blev omsorgsfuldt og bæredygtigt – også for hende selv.
Med en uddannelse som psykomotorisk terapeut og personlig træner og et rummeligt hus, kunne hun se et liv for sig, hvor hun blev selvstændig og selv kunne styre sin tid.
”Og her hos Carsten var nogle rammer, der kunne passe ind i det arbejdsliv, jeg gik og drømte om. Vi har boet sammen i 3 år nu, og den tid har jeg brugt på at skabe et bæredygtigt og megafedt arbejdsliv, som i den grad også er afhængig af opbakningen fra lokalbefolkningen i de omkringliggende byer.”
Og indtil videre går det meget godt. På førstesalen i det store hus har Pernille indrettet sin klinik, hvor hun tilbyder psykomotorisk terapi, personlig træning og velvære. Lyset er dæmpet og i midten af rummet står en briks. Der er også lænestole, som indbyder til de gode samtaler, der er en del af terapien. Til huset hører et stykke skov som hun bruger til både træning og terapi.
En af de første gange, hun var på besøg hos Carsten i Mausing viste han hende skovstykket, og straks piblede ideer om bevægelse og terapi i naturen frem hos hende.
Når hun ikke har klienter i huset, underviser hun hold i Arena Midt i Kjellerup og hjælper folk i gang med at træne i fitnesscenteret samme sted. Hun er også tilknyttet den historiske Silkeborg Badeanstalt, hvor hun passer receptionen og udfører behandlinger.
Også de unge har haft glæde af Pernille, der var en af de drivende kræfter i opstarten af et tiltrængt klubtilbud i Kjellerup – en ungdomsklub drevet af Silkeborg Ungdomsskole. På bare lidt over et år har klubben fået mere end 100 medlemmer, som i skrivende stund gør klubben til kommunens største klub.
”Det er helt vildt fedt at se al det liv, der er hos de unge i byen og især vores fællesspisninger er populære,”
Pernille har dog valgt at give stafetten videre til en ny medarbejder i klubben for at fokusere mere på hendes egen virksomhed og et arbejdsliv i mere balance, end hun har mærket længe.
Om at indgå kompromiser
For en bybo som Pernille, har det krævet tid og tilvænning at bo et sted, hvor der altid er noget, der skal gøres.
”Det var et kompromis, vi lavede, dengang vi besluttede os for at flytte sammen. Carsten er sådan en, der laver alt muligt, og der er virkelig meget arbejde i det her sted. Det betyder at eftermiddage, weekender og ferie også skal bruges på at klippe hæk, fælde træer, bygge og vedligeholde hus, bygninger og have. Hvor jeg på den anden side elsker lange gåture, at se film og gå i biografen og have et kulturliv. For det vil jeg også have tid til i mit liv uden at have dårlig samvittighed. Og jeg elsker at prioritere at være sammen med mine veninder. Det er så det kompromis, som vi har været nødt til at finde,” fortæller hun.
Vigtige livsvidner
Omkring Mausing er et kuperet landskab og selvom hun er kommet på landet tager hun gerne turen til Kjellerup og Silkeborg flere gange om ugen – også gerne på cykel. Hun har også stadig en masse veninder i København og ved, at det kræver arbejde at holde venskaber ved lige. Så nogle måneder er hun derovre flere gange, men veninderne tager også gerne den anden vej:
”Det er jo det fede ved at have det her kæmpestore hus. Der er plads. Så nogle gange har vi holdt ”Mausingkoloni”, hvor vi fylder huset og campingvognen og hvad der ellers er, og så er de her i 3-4 dage. Det er megahyggeligt og virkelig dejligt at have det fællesskab. Det gør det også nemmere at være den, der tog væk,” siger hun og uddyber:
”Livsvidner er bare så vigtige at have. Og man kan mærke, hvordan det bliver vigtigere, jo ældre, man bliver”.
Samtidig er hun bevidst om også at knytte nye venskaber.
”Det er jo lidt en balance, for en weekend i København tager tid og kræfter og andet fra kalenderen, som jeg kunne bruge på at dyrke noget andet. Det har taget lidt tid at finde ud af, at jeg har været nødt til at slippe nogle venskaber lidt for at give plads til de nye. Ellers bliver man nemt ensom,” fortæller Pernille.
Nye venskaber har hun blandt andet fundet i et træningsfællesskab, hvor hun og to veninder jævnligt mødes i det fri.
”At finde et sted jeg kunne træne udendørs sammen med andre, var det allerførste skridt, jeg tog for mig selv, for jeg havde brug for at have et netværk, som ikke var min kærestes.”
Om at være gæstfri og tryg
Når man bor i en lille landsby som Mausing, så følger der nogle ting med, som man som tilflytter skal lære. Når man har rund
fødselsdag, så er det fx god stil at invitere hele byen.
”Hvis nogen har sølvbryllup, så holder de reception. Og hvis man ikke kan komme eller har givet en gave, så bliver man inviteret til brunch bagefter. For at sige tak. Der er alle mulige ting, som jeg har skullet lære at aflæse med den der gæstfrihed. Og man kan også godt ikke have lyst. Og noget af det, har jeg faktisk skulle lære. Jeg har været hjulpet af, at jeg er flyttet hen til en mand, som er meget social og hjælpsom og altid byder folk ind. Jeg har fx skullet lære, at banker nogen på, så skal jeg byde på kaffe eller et eller andet. Mens Carsten smider alt, hvad han har i hænderne, og sidder og snakker i to timer og drikker kaffe, kan jeg godt have lidt svært ved det. Jeg kan vildt godt lide tanken om det, men i praksis fungerer det ikke så godt for mig. Der kan jeg godt nogle gange være sådan, at jeg er den, der gerne vil hjem fra sociale arrangementer først. Sådan har det ikke altid været. Men sådan er det blevet. Det skal man også lige lære at være i.”
Et tæt bysamfund som Mausing er måske ikke for alle, men Pernille har lært at der også er meget tryghed forbundet med det.
”Det handler om villighed. Der er også nogen, som ikke køber ind på den der fællesskabstanke, og det her med, at vi gør mange ting sammen og det får de selvfølgelig lov til. Når man bor i lejlighed, kan man bo op og ned ad hinanden, og man er stadig ikke på andet end hej. Måske kender man lige hinandens fornavn, fordi det står på postkassen. Her kan du i princippet gøre det samme, men der er noget tryghed i, at vi holder lidt øje med hinanden. Jeg trives godt i, at vi bor på landet, men stadigvæk er tæt på andre mennesker. Jeg ville ikke bryde mig om at bo længere ude. Jeg er fuldstændig tryg i, at hvis jeg har brug for hjælp, kan jeg, ligegyldigt hvor jeg er, gå hen og banke på, og jeg ved, at de vil lukke mig ind.”
Når du fx har været sammen med dine veninder på Sjælland og kører ned ad grusvejen her. Hvordan har du det så?
”Jeg glæder mig altid til at komme hjem. Det er det bedste fra begge verdener.”
Fakta
Pernille Burø er 42 år og uddannet kosmetolog og psykomotorisk terapeut (hed tidligere afspændingspædagog).
Hun er opvokset ved Holbæk og har boet i Spanien og København i mange år. I dag bor hun i landsbyen Mausing sammen med kæresten Carsten og deres tre sammenbragte børn.
Pernille har virksomheden Enkle Greb, som tilbyder psykomotorisk terapi, træning og velvære.
(Portrættet er fra december 2024.)
Kjellerup
– Et dynamisk og spændende midtpunkt
- Silkeborg > 18 km
- Viborg > 21 km
- Karup Lufthavn > 21 km
- Børnehave
- Skole
- Indkøb
- Idræts arena
