Mangler du sparring
og et godt netværk?
– Sammen skaber vi succes omkring dine jobmuligheder
I Silkeborg ønsker vi at hjælpe dig med at realisere dine drømme og styrke erhvervslivets vækst og udvikling. Vi har derfor skabt et tæt samarbejde med forskellige aktører, der kan støtte dig i din proces – uanset om du allerede har din egen virksomhed, eller om du går med drømmen og ønsker at tage næste skridt. Du er ikke alene og som i alle andre aspekter af Silkeborg Kommunes værdigrundlag, gør vi meget for at skabe et stærkt fællesskab – med plads til alle.
Når du driver virksomhed, eller befinder dig i overvejelsesfasen, er det uundværligt med et godt netværk. Vi ønsker at give dig mulighed for at møde andre ligesindede mennesker, med forskellige passioner og interesser. Et sted, hvor du kan udveksle viden og erfaringer – samtidig med mulighed for professionel sparring. For iværksættere, tjek kontorfællesskabet G-Kraft ud.
Er du nysgerrig på at vide mere om erhvervslivet i Silkeborg Kommune, eller har du brug for at udvide dit netværk, så kan du tage kontakt til ErhvervSilkeborg. Her finder du en af Danmarks største erhvervsforeninger, hvor både den lille nystartede iværksætter og den større og veletablerede virksomhed har en interesse i at være med.
– Mulighederne for at netværke i Silkeborg Kommune er mange, og vi står klar til at guide dig på vej.