Gjessø
– Børnefamiliens paradis
Gjessø er beliggende 8 km sydvest for Silkeborg og er med sine ca. 1.300 indbyggere blevet en rigtig perle for børnefamilierne. Det lille, velfungerende samfund rummer alt, hvad børnefamilien har brug for med egen børnehave, skole, indkøb tæt på Silkeborgs mange attraktive natur- og kulturtilbud.
Fra Gjessø har du kun ti minutter i bil til Silkeborg midtby, ligesom du både kan nå Aarhus og Horsens på godt 30 minutter. Silkeborg Kommune har anlagt et særligt cykelspor fra Gjessø til Silkeborg, så Gjessø-borgerne kan komme sikkert frem på to hjul.
Omgivet af skov og åbne marker
Du opdager hurtigt, at byen er smukt beliggende i et naturskønt, kuperet område, omgivet af skove og marker. Fra Silkeborg til Gjessø går turen via en Margueritrute (Gjessøvej), og veje og skovstier er flittigt brugt af motionister som løbere og cyklister – bl.a. mange mountainbike-cyklister.
Uanset hvilken vej man tager fra Gjessø, vil man møde smuk natur. Byen har et væld af smukke unikke vandre/cykle ruter lige uden for døren:
• Naturstien Silkeborg-Them-Bryrup-Horsens – afstand ca 3 km.
• Naturstien Funder-Christianshede-Ejstrupholm – afstand ca. 4 km.
• Den gamle hærvej – afstand ca. 4 km.
• Rustrup Skov og Silkeborg Vesterskov
• Frederik VII´s Høj, Silkeborg Vesterskov – 123 m.o.h.
• Them Bavnehøj – 153 m.o.h.
Bad i det reneste kildevæld
Melder lysten til at bade sig, finder du midt i Gjessø en af Danmarks højst beliggende søer – 86 meter over havets overflade. Søen har kun kildevæld og er derfor også en ren sø med gode bademuligheder fra to offentlige “strande” og badebroer. Begge badestrande bliver vedligeholdt af grundejerforeningen og er flittigt brugt i sommerhalvåret af både børn, unge og voksne. Om vinteren er søen også centrum for aktiviteter. Står du på skøjter, kan du indtage isen en kold vinterdag. Er du ikke kuldskær, har du rig mulighed for at vinterbade – efterfulgt af en tur i den etablerede saunahytte. Søen har en del fisk – blandt andet gedder – og deraf er navnet Gjedsø opstået. I dag Gjessø.
Fællesskab binder byen sammen
Idrætsforeningen er med til at binde byen sammen. Her mødes børn, unge og ældre dagligt til idræt. Men også årlige fælles traditioner som fx Skt. Hans-bål ved naturlegepladsen og juletræsfest i det gamle forsamlingshus og byfesten Gjestivas skaber et unike sammenhold i byen.
Gjessø i tal
- Ca. 1.300
- Gjessø ligger 8 km sydvest for Silkeborg
- Herning > 37 km
- Horsens > 41 km
- Billund > 55 km
- Der er indkøbsmuligheder i byen
Boliger i Gjessø
Lokale links
OFFENTLIG TRANSPORT
Mød tilflytterne
“Som tilflytter er jeg overrasket over, hvor mange unge børnefamilier, der bor her.”
Camilla
“Vi var ved at vokse ud
af vores lejlighed i Aarhus … Her er der plads på den gode måde.”
Maria Louise
“Vi har natur meget tæt på. Så den daglige løbe- eller cykeltur kan foregå i flotte omgivelser, uden at man skal transportere sig igennem det ene og det andet lyskryds.”
Steffen