Previous slide
Next slide

Fårvang

– Bo lokalt med arbejdspladsen tæt på

Med sin beliggenhed centralt mellem Silkeborg, Viborg, Aarhus og Randers byder Fårvang på mange muligheder for at bo i et skønt lokalområde med kort afstand til arbejdspladsen. Byens mange arbejdspladser bl.a. inden for træindustri tiltrækker mange internationale borgere, som giver byen et internationalt pust.

Lokalområde med sammenhold

Fårvang er tidligere blevet kåret som årets lokalområde (2016) i Silkeborg Kommune og prisen kommer ikke uden grund. Byen emmer af en åbenhed og integration over for nye tilflyttere, som hurtigt føler sig som en del af byen. I Fårvang formår man at få byens institutioner til at integrere sig i hinandens hverdag – bl.a. med ”running dinner”, fodboldklub, fåremarked, juletræsfest og fælles lugedage. 

Store og små sammen

Byens institutioner arbejder sammen på tværs – børnehavebørnene og plejehjemsbeboerne hygger sammen mens skolebørnene hjælper børnehaven med at dyrke grøntsager.

Den store grønne legeplads

Et af samlingsstederne i Fårvang er den store grønne legeplads  som skaber gode rammer for fælles aktiviteter. F.eks. søndagshygge med madpakker, fællesgrill en sommeraften, sneboldkamp, klassearrangementer eller måske en fyraftensøl fredag eftermiddag. Årets Sankt Hansbål tændes på pladsen, mens der hygges med sang, grill og snobrød.

Tilbagevendende fåremarked

Én gang om året trækker hele byen i festtøjet og tager til det efterhånden historiske Fårvang Fåremarked. En byfest med rødder tilbage til 1968, hvor ung som gammel, indfødt eller ny-tilflytter hygger sig i festligt lag. Fåremarkedet er med til at skabe relationer og sammenhold i en fortravlet hverdag og er med til at fastholde de positive og særlige kendetegn, der hersker i et mindre lokalsamfund, hvor de fleste kender hinanden.Overskuddet fra Fåremarkedet går tilbage til Fårvangs borgere, hvor det er med til at skabe aktivitet i idrætslivet og byen og dermed styrke sammenholdet hele året rundt.

Lange gåture i sigte

Naturen omkring Fårvang byder på lange gåture langs naturstien, som følger en nedlagt banesti. Her er oprettet primitive overnatningspladser og etableret shelter, muldtoilet, affaldsstativ og vandhane. Afstanden mellem pladserne er ca. 10-15 km. Naturstien går mellem Silkeborg og Langå (ialt 34 km). Stien er hele vejen belagt med asfalt og strækker sig igennem et smukt og varieret landskab. Man kommer gennem følgende byer på strækningen: Silkeborg, Resenbro, Sminge, Gjern, Fårvang, Skorup, Thorsø, Bøstrup, Laurbjerg og Langå.

Fra mergelgrav til skovsø

Er man til de kortere ture, tager mange en gåtur til skovsøen, som i dag er en oprenset mergelgrav. Naturen er kommet tilbage, og langs trampestien rundt om søen kan madpakken nydes på de opsatte borde/bænke-sæt.

Fårvang i tal

Indbyggere
Afstande
Indkøb

Institutioner børn

Børnepasning
Skole

“Som tilflytter er jeg overrasket over, hvor mange unge børnefamilier, der bor her.”

Camilla

“Vi var ved at vokse ud
af vores lejlighed i Aarhus … Her er der plads på den gode måde.”

Maria Louise

“Vi har natur meget tæt på. Så den daglige løbe- eller cykeltur kan foregå i flotte omgivelser, uden at man skal transportere sig igennem det ene og det andet lyskryds.”

Steffen

Scroll to Top

Få tips og opdateringer fra Silkeborg Kalder​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag dem direkte i din indbakke!​

Få tips og opdateringer fra Silkeborg Kalder​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag dem direkte i din indbakke!​