Sorring og Toustrup
– Områderne på bakken og i dalen
Sorring ligger som Danmarks højest beliggende by. Med sine 148 m over havet er der fra Sorring en fantastisk udsigt over Søhøjlandets bakkede landskab. Med kort afstand til både Silkeborg (15 km) og Aarhus (25 km) er Sorring en landsby i kraftig vækst. Med den korte adgang til Silkeborgmotorvejen er jobmulighederne uanede, mens familien bor trygt med masser plads midt i naturen.
Toustrup ligger 3 km fra Sorring og byen er bl.a. kendt for det historiske forsamlingshus med malerier på væggene, julemarked på Stougaarden og for den tidligere politiker Niels Jensen (1846-1916), som også var en af foregangsmændende for det moderne landbrug.
Sorring-Toustrup er Årets Lokalområde i Silkeborg Kommune i 2022.
Fællesskab og lokale sammenhold
I Sorring og Toustrup står fællesskabet stærkt. Her hilser man på naboen over hækken, samles til fællesspisning og fejrer alt fra julemarkeder til lokale traditioner med varme og nærvær. Og nye drømme spirer hele tiden frem: Sorring Fælleshave hvor man er sammen om at dyrke både grønt og naboskab, Historiske Ruter der vækker fortællingerne i Dallerup Sogn til live – og i 2026 står Sorring Friplejehjem klar, hvor ældre kan få en tryg og værdig hverdag midt i det nære fællesskab.
Nye initiativer skyder hele tiden op takket være de stærke frivillige kræfter i området. Her er der virkelig mulighed for at være en del af noget større.
Vuggestue, børnehave, skole og SFO
Børnene i Sorring og Toustrup kan vokse op i trygge omgivelser lige fra vuggestue til de selv tjekker ud af SFO’en. Både børnehuset og skolen er blevet udvidet og renoveret, og står i dag som moderne institutioner, så børnene kan få den bedste start. Og med en stor anlagt legeplads er faciliteterne klar til at rumme mange børn i fremtiden.
Nyere idrætshal
Sporten trives godt i Sorring med stor idrætshal der rummer fitnesscenter, cafeteria og mange former for halaktiviteter. Nord for byens sportsplads ligger en ridehal med staldfaciliteter, og hver dag kan man se byens børn og unge på hesteryg på tur i de omkringliggende skove.
Sorring ved Silkeborg er:
At komme ned i tempo i hverdagen
Ditte Schmidt Larsen
Civilingeniør og tilflytter fra København
Indkøb, forsamlingshus og posthus
Hovedgaden snor sig gennem byens midte, og her er mange af byens vigtigste faciliteter placeret. Dagli’Brugsen ligger centralt ud mod byens torv og fungerer ud over dagligvarebutik også som posthus, apotek og benzintank. Torvet bliver hvert år brugt til bl.a. markeder og byfest. Overfor torvet ligger byens forsamlingshus, hvor der findes festsal, køkken og mødelokale. Der afholdes i løbet af året mange fælles aktiviteter og fester.
Julestemning i Toustrup
I Toustrup ligger Stougaarden, hvor julestemingen hvert år vækkes til live og danner rammer om hyggelige familieoplevelser. Her kan hele familien opleve et autentisk julemarked med juleboder, hjemmelavede lækkerier og mulighed for selv at fælde det perfekte juletræ. Børnene kan lege i nissehulen, følge nissestien og hilse på gårdens søde minigrise, Gurli og Grethe.
Det er det perfekte sted at starte en ny familietradition og skabe minder, der følger jer år efter år.
Sorring og Toustrup
- Ca. 1.800
- Sorring ligger 15 km øst for Silkeborg
- Toustrup ligger 18 km øst for Silkeborg
- Aarhus > 25 km
- Randers > 43 km
- Viborg > 45 km
- Der er indkøbsmuligheder i Sorring
Lokale links
OFFENTLIG TRANSPORT
“Som tilflytter er jeg overrasket over, hvor mange unge børnefamilier, der bor her.”
Camilla
“Vi var ved at vokse ud
af vores lejlighed i Aarhus … Her er der plads på den gode måde.”
Maria Louise
“Vi har natur meget tæt på. Så den daglige løbe- eller cykeltur kan foregå i flotte omgivelser, uden at man skal transportere sig igennem det ene og det andet lyskryds.”
Steffen