For tilflytter Annika Block Yde er landsbyen Linå det ideelle sted at udleve drømmen om den lille by, hvor alle kender alle, og hvor trygheden findes i nærheden.

Hanen galer, mens Annika Block Yde viser rundt på grunden i Linå. I baggrunden, på marken, går den sort-hvide tyr Prop og gumler, og det er præcis så idyllisk, som det lyder, på denne dag, hvor solen ovenikøbet stråler udover det hele.

På tredje år bor Annika, 40 år, sammen med sin mand Martin, 39 år, i en sammenbragt familie bestående af Martins to børn, Victor og Liva på ni og ti år og deres fælles datter, Naja, på tre. Efter fem år i Aarhus, ledte de efter et lille lokalsamfund med nærvær og natur.

Egen sø i haven, kæmpe træer med gynger og en skov i baghaven. Camilla Damgaard Mørkenborg og hendes mand Mads har i Bryrup fundet de ideelle rammer for et familieliv med fuld skrald på.

Liv på seks år hænger med hovedet nedad fra klatrerebene, der hænger midt i stuen. Der er brændeovn, bøger og kassevis af legetøj. Men mest bemærkelsesværdigt er det, der ikke er.

”Ja, vi har valgt ikke at have noget fjernsyn. For ikke at skabe fokus på det, men på noget andet. Det er vigtigt for os, at vores piger ikke oplever en stresset hverdag. At vi har tid til at være sammen med dem, når vi har fri, og at de oplever os som nærværende. Samt at vi er gode til at lave sjov og aktiviteter med dem. Især det med at bevæge kroppen og få bevægelsesglæde.” fortæller 34-årige Camilla Damgaard Mørkenborg fra stuen i bjælkehuset i Bryrup.

Tine Pendred står bag Instagram-profilen ’Barsel i Silkeborg’, der siden starten har udviklet sig til et fællesskab med oplæg og events.

Hvad gør man, når man er på barsel og savner at mødes med andre forældre om andet end den obligatoriske barselstræning og babysvømning? Man skaber det selv.

For Tine Pendred, 40 år og mor til fire, er der nemlig ikke langt fra tanke til handling. 

”Jeg blev så misundelig, når jeg så alle de fede ting, der sker i København for forældre på barsel, så det bestemte jeg mig for at gøre noget ved”.

Tine sidder i lænestolen over for. I armene har hun sønnen Eddie på 8 måneder, der lystigt pludrer med. Ud over Tine og Eddie består familien af manden, Jim, Viggo på 13, Albert på 10 og Luna på 6 år. Tine bor med sin familie i et lejet hus på en stille villavej i Sejs-Svejbæk og her i stuen er reolen fyldt med legetøj, brætspil og bøger. I et hjørne står et klaver og på væggen hænger to guitarer og beretter om en kreativ familie med fokus på nærvær.

Tine er oprindeligt fra Silkeborg og flyttede for fire år siden tilbage til sin gamle hjemby. Forud havde hun og hendes mand, Jim, boet seks år i Malaysia, tre år i England og før det en årrække i Aarhus og København.

Fra en lille by uden for Holbæk, over Spanien til København og nu landsbyen Mausing – midt mellem Kjellerup og Silkeborg.
Kærligheden trak hende til Jylland og tilflytter Pernille Burø er landet godt med både kæreste og egen virksomhed.

”Det har hele tiden ligget i kortene, at det var mig, der skulle flytte, for han skulle i hvert fald ikke til København. Det var stensikkert. Eller Aarhus for den sags skyld. Han er ikke et bymenneske,” fortæller 42-årige Pernille Burø på den anden side af bordet med et grin.

Vi sidder i stuen på den nedlagte landejendom, hvor hun bor sammen med kæresten Carsten, 52, og deres tre sammenbragte børn på 16, 18 og 21. På vej herhen kører man forbi en række af huse og ”Æ bydam”, som et træskilt annoncerer. Gadekæret fungerer som mødested for landsbyens godt 40 husstande, og det samme er forsamlingshuset mellem Mausing og Pederstrup.

Tidligere Bagedyst-deltager Nanna Georgi bor i Ans. Her har hun skøn natur, venner, familie og gode naboer. Særligt det gode netværk fik hun brug for, da hun var med i konkurrencen på DR.

”Det var vanvittigt, mens det stod på, men jeg ville gøre det igen, for det har givet mig gode venskaber, lært mig bageteknikker, og så er jeg endnu engang blevet bekræftet i, at jeg kan hvad jeg vil med det netværk, jeg har omkring mig.”

Ordene kommer fra Nanna Georgi. Hun er 30 år, kæreste med Hans Henrik, mor til tre børn – alle under fire år og indbygger i den midtjyske by Ans, der ligger midt mellem Silkeborg og Viborg og har godt 1900 indbyggere. Den vender vi tilbage til.

De har nu boet i lejligheden ved åen i halvandet år. Tidligere boede de i et typisk nybyggerkvarter sammen med en masse andre unge par. I et hus de selv havde tegnet, og som Christian, der er tømrer, selv byggede. De første par år var uden børn. Alt var som det skulle være. På papiret. Men i et hus er der altid noget praktisk, der skal laves, så alt for meget af Christians tid gik med at stikke kanter af i haven, slå græs og fikse ting.

”Han kunne nemt bruge ti timer om ugen bare i haven. Det var et mareridt,” fortæller Line med vendte øjne og et smil.

At have tid sammen som familie er for Line en af de vigtigste værdier. Og hun følte aldrig, at de brugte tiden rigtigt. Så stik imod, hvad de fleste børnefamilier gør, besluttede de at sælge huset og flytte i lejlighed. Det har de på ingen måde fortrudt.

”I en lejlighed er der ikke så mange ting at forholde sig til. I huset gik der så meget tid med praktiske gøremål, som vi ikke skal tænke på her. Det er et meget mere simpelt liv, vi har her. Tiden og friheden ved at bo i lejlighed er for os enormt vigtig,” fortæller Line om det bevidste valg af lejlighed i stedet for hus.

”I hverdagen mærker man som børnefamilie måske ikke den store forskel på, om man bor i hus eller lejlighed. Der har man travlt med sport og andre fritidsaktiviteter. Men i weekenden tager vi op i byen, køber ind, går på cafe eller bare hygger sammen.” Og uden en masse praktiske hus-to-do lister, har familien fået tid til det.

Oprindeligt var de to vestjyder taget til hovedstaden for at læse på CBS. Men det ene år tog det andet, for de stortrivedes i den pulserende by. En gammel lejlighed på Amager blev skiftet ud med en lækker nybygget kanallejlighed på Sluseholmen. Med egen bådplads og supersøde mennesker, der ligesom Mette nød at gå ud og spise, gå på cafeer eller på shoppetur.

”Jeg elskede at bo i København, mens Mads aldrig helt havde sluppet drømmen om at flytte tilbage til Jylland. Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle væk,” fortæller Mette.

For fire år siden gik de fra at være to til tre. Langsomt begyndte parret at snakke om, at de gerne ville noget andet. Med en lille søn at tage sig af, brugte de ikke byen så meget, og flere venner var så småt begyndt at flytte ud af byen. Det var ikke, fordi de absolut tænkte, at de skulle tilbage til Jylland. Men ud af byen ville de begge. Efter at have afsøgt omegnen af København og set på mange huse, nåede de frem til, at drømmen var at bygge selv. Det skulle være et funkishus. Og indrettes præcis, som de ville have. Et eller andet sted på Sjælland.

”Jeg flytter aldrig herfra,” kommer det fra Marie. Uden tøven. Hun, der ellers har pakket flyttekasser talrige gange i sit 39-årige liv, har fundet sit sted i verden. Faktisk er huset og de seks hektar jord hendes 20. matrikel. Ungdomsårene udspillede sig i Fredericia, så boede hun flere steder i København, på Fyn og nogle år i udlandet, blev det også til.

Men nu er hun solgt. Solgt til Silkeborg-området og den natur, der omkranser alt her. Som giver hende mulighed for at leve det liv, spændt ud mellem ro og adrenalin, som hun elsker. Hvor hun kan køre mountainbike den ene dag, når pulsen skal op. For den næste at finde fordybelsen i skovene og søerne.

”Vi går alle sammen af samme sti og det kan være godt at turde gå nogle andre veje. Og i naturen har jeg fundet et element, jeg har lyst til at blive i, ” forklarer hun.

I mange år spillede hun professionel fodbold i USA og Danmark, men for tre år siden blev fodboldstøvlerne skiftet ud med løbesko og lange træningspas alene. Hun kastede sig over triatlon, men konkurrerer også inden for duatlon og er på landsholdet i crossløb.

”Efter mange år med holdsport savnede jeg, at det var mig selv, der styrede. For når jeg først sætter mig noget for, vil jeg gøre hvad som helst for at blive den bedste. Det var en stor beslutning. Fodbolden havde været en stor del af mig i mange år, så det skulle være en stor sportslig udfordring, for at jeg ville opgive fodbolden og det fællesskab, jeg havde der,” fortæller Line.

Det viste sig at være det helt rigtige valg for Line, der altid søger at udfordre og udvikle sig selv. Sidste år kom hun helt til tops, da hun betrådte det øverste podie som europamester inden for sin aldersgruppe og danmarksmester i en halv ironman blandt alle aldersgrupper. Noget af en debut for den tidligere elitefodboldspiller. Derudover blev hun i 2019 også udtaget til det danske landshold i crossløb og repræsenterede Danmark ved både de nordiske mesterskaber, europamesterskabet samt verdensmesterskabet.

Karina, der til daglig arbejder som psykolog, og manden, Morten, købte Salten Overgaard for små to år siden, og selvom det ikke var kærlighed ved første besøg for Karina, så var der et eller andet ved det charmerende, gamle hus fra slutningen af 1800-tallet, der ramte hende.

Karina og Morten kom fra en toværelses lejlighed på Åboulevarden midt i Aarhus, og med hele 320 m2 stuehus og to hektar jord var der masser af plads til de ideer og projekter, Karina hele tiden kaster sig over. Her kunne hun forestille sig en fremtid med både heste, geder og bistader. For Karina, der selv er opvokset på en gård, er det vigtigt med plads til dyr. Indtil videre er det blevet til hunden, Bertram, der var øverst på Karinas ønskeliste og så høns, som parret fik af vennerne i bryllupsgave.

Siden de flyttede ind, har der været masser af praktiske projekter. Nyt køkken, nye gulve, renoverede badeværelser og et istandsat bryggers.

”Jeg har svært ved at lade være, når jeg først får en ide. Jeg vil gerne forme stedet, så det bliver mit eget,” forklarer hun, mens vi sidder omkring bordet i haven.