Om at finde værdi i hverdagen

Mette Sandbæk Vandborg

Mette Sandbæk Vandborg elskede at bo i København, men er lykkelig for en tilværelse tilbage i det jyske. For her er drømmehus, familie og nye oplevelser, der venter.

’København’, står der på den store plakat midt i stuen med alle bydelene vist i neon-orange. Plakaten hænger i et hus i Silkeborg. Ingen tvivl om, at København har en særlig plads i hjertet hos 35-årige Mette Sandbæk Vandborg.

”København blev hjem for os. Jeg er vild med den summen af liv, der er overalt. Det drager mig og fylder mig med energi,” fortæller Mette. Sammen med sin mand, Mads, endte hun med at tilbringe fjorten år i storbyen.

Så hvordan er Mette med så megen appetit på livet i byen endt i et hus i forstaden Funder ved Silkeborg? For Mette handler det om, at hver ting har sin tid. Og om at være klar til en ny passage i livet.

 

Drømmen om noget andet

Oprindeligt var de to vestjyder taget til hovedstaden for at læse på CBS. Men det ene år tog det andet, for de stortrivedes i den pulserende by. En gammel lejlighed på Amager blev skiftet ud med en lækker nybygget kanallejlighed på Sluseholmen. Med egen bådplads og supersøde mennesker, der ligesom Mette nød at gå ud og spise, gå på cafeer eller på shoppetur.

”Jeg elskede at bo i København, mens Mads aldrig helt havde sluppet drømmen om at flytte tilbage til Jylland. Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle væk,” fortæller Mette.

For fire år siden gik de fra at være to til tre. Langsomt begyndte parret at snakke om, at de gerne ville noget andet. Med en lille søn at tage sig af, brugte de ikke byen så meget, og flere venner var så småt begyndt at flytte ud af byen. Det var ikke, fordi de absolut tænkte, at de skulle tilbage til Jylland. Men ud af byen ville de begge. Efter at have afsøgt omegnen af København og set på mange huse, nåede de frem til, at drømmen var at bygge selv. Det skulle være et funkishus. Og indrettes præcis, som de ville have. Et eller andet sted på Sjælland.

 

En dør på klem

Men kort tid, efter at husdrømmene var blevet konkrete, blev Mads’ far uhelbredeligt syg.

”Der syntes vi, at vi var langt væk – både mentalt og fysisk. Og det var første gang, at jeg åbnede en dør på klem i forhold til at flytte tilbage til Jylland” husker Mette, som var gravid igen.

Mads’ far døde to måneder, før parret fik datteren, Molly. Farens dødsfald og de tanker, det satte i gang, fik den dør, Mette havde haft på klem, åbnet op på vid gab. Familien var for langt væk og de brugte heller ikke byen så meget som tidligere.  

Parret havde nogle venner i Silkeborg, og efter et roadtrip var de solgt. Det var ikke fordi, de havde et forhold til byen, men med byliv, Aarhus tæt på, familien inden for 45 minutter og et hav af attraktive arbejdspladser, var det pludselig ikke så svær en beslutning. Inden længe havde de fundet den perfekte grund og skrevet under på, at fremtiden nu hed Funder Skovvej.

Og så gik det pludselig stærkt. Lejligheden på Sluseholmen blev solgt, og de måtte kigge sig om efter en lejebolig, som de fandt – blot 5 minutter fra det kommende drømmehus. Mette fik job hos Siemens Gamesa og Mads kunne fortsætte i sit job. De glædede sig, men det var også en overvældende forandring.

Kæmpe omvæltning

”Det var en kæmpe omvæltning at flytte ind her. Der var jo ingen mennesker uden for min dør. Jeg havde brug for at mærke liv omkring mig. I starten gik jeg i Rema, for det var det eneste jeg kendte,” griner Mette, som dog hurtigt fandt Silkeborgs bedste kaffebarer og begyndte at udforske byen. Præcis som hun gjorde, da hun for mange år siden landede i København.

Hun var stadig på barsel med datteren, og havde god tid til at udforske området omkring det nye hus.
”Der gik det op for mig, at vi bor midt i en skov. Med stier og bække. Der åbnede sig noget andet for mig, og jeg fik faktisk endnu mere end det jeg troede. Det er en bonus ved at bo her.”

 

Tæt på familie og venner igen

Efter at de er flyttet, ser de ofte deres forældre, som også nyder at være tæt på børnebørnene.

”Det betyder rigtig meget. Det er fantastisk, at ens børn kan få et tæt forhold til deres bedsteforældre. Og det giver os en glæde at se vores forældre nyde at være sammen med vores børn,” siger Mette, der også glæder sig over hjælpen med at hente børnene.

Siden Mette og Mads’ flytning har en af Mettes veninder fra København også besluttet at rykke til Silkeborg, og de to veninder bruger hinanden meget.
”Det betyder meget, at vi har haft hinanden i processen. At have gode venner tæt på, har haft meget at sige i forhold til at have det godt her. Det er helt fantastisk, at vi kan være en del af hinandens liv på den måde og kan se hinandens børn vokse op,” fortæller Mette.

Mette fortæller, at hun og Mads i weekenden skal på shoppetur til Aarhus og ud at spise:
”I Aarhus får jeg noget af den der vibe, jeg også har brug for. Det er som en indsprøjtning. Men så er det også helt okay at komme herhjem efter en dag i byen.”

 

Det er hverdagen, der tæller

Noget af det hun frygtede, var at miste glæderne i dagligdagen og komme til at kede sig. Nu føler hun, at det er meget, hvad man selv gør. Og hun er ikke bange for at miste spontaniteten i hverdagen.

”Nu er det spontane noget andet. I København var det fx at tage en tur ud i kanalen og spise pizza ombord på vores båd. Nu er det spontane at pakke en madkurv og tage ned til søen for at spise og bade. Det er fantastisk, det er bare på en anden måde,” siger Mette og tilføjer om frygten for at gå glip af noget:

”Hvis man er glad og lykkelig, hvor man er, så misser man nok ikke noget. Det er hverdagen, der tæller og i forhold til hverdagen, savner jeg ikke så meget. Vi har valgt at være en børnefamilie, og så oplever man nogle andre ting.”

 

Jordnære børn

En af de nye oplevelser for familien er med Sigurd. Mette fortæller, hvordan de en tidlig weekendmorgen hoppede på cyklen for at køre en tur i skoven ved deres grund. Solen glinsede ind mellem træerne, mens Sigurd sprang rundt på en gammel ruin.

”Det var så hyggeligt. Det, at jeg kan give den oplevelse til mit barn, det gjorde mig så glad,” fortæller Mette, som oplever, hvordan hans verden vokser.

”Det er nogle andre ting, han får med her. En forståelse for og kærlighed til naturen. Tidligere var han bange for sådan noget som fluer og myrer. Nu nærstuderer han både biller og regnorme. Han er på en eller anden måde blevet ’grounded’ og har fået en form for robusthed på en barnlig, naturtro måde. Det tror jeg, er en sund ’stamme’ at have med i sit liv,” fortæller Mette.

Som i øvrigt ser frem til, at hun skal ud at shoppe, når huset ved skoven står færdigt.
Der var nemlig ét krav i den samtale, der førte til flytningen:

”’Okay, nu gør vi det’, sagde jeg. Men så vil jeg også have et orangeri med kulørte lamper,” fortæller Mette grinende.

 

Om Mette

Mette Sandbæk Vandborg, 35 år. Gift med Mads, 35 år. De har to børn, Sigurd på 4 år og Molly på 15 mdr. Født og opvokset i Holstebro. Uddannet cand. merc. fra CBS. Boede 14 år i København, hvor hun arbejdede for FLSmidth. I dag arbejder hun for Siemens Gamesa i Brande.